Det er klart, at man skal være opmærksom på sammenhænge og modregningsregler, og er man tæt på pensionering, skal man have disse centrale elementer med i ens betragtninger

Ovenstående er gode bud, men som jeg ser det, handler pensionsopsparing i langt højere grad om frihed. Friheden til at vælge, hvordan fremtiden skal se ud, friheden til at vælge, hvor lang tid man skal arbejde, og friheden til at vælge, hvor man skal bo o.s.v. Det er klart, at der er mange andre elementer i en pension, men efter min mening er friheden til at vælge til og fra det vigtigste.

Set i dette lys kan snakken om modregning i folkepensionens pensionstillæg eller sågar grundbeløbet og om, hvorvidt man kan få boligstøtte eller ej, blive en smule udvandet. Det er klart, at man skal være opmærksom på sammenhænge og modregningsregler, og er man tæt på pensionering, skal man have disse centrale elementer med i ens betragtninger. Har man derimod længere tid, til man skal på pension, skal man måske passe på med at regne alt for nøje med dem – Med det nuværende pres på den danske velfærdsmodel er det sandsynligt, at reglerne bliver revideret flere gange inden pensionstidspunktet. Her og nu er det mere væsentlig at fokusere på, hvordan man får mest muligt ud af de penge, man sætter ind på pensionsopsparingen. Jo større den bliver, jo bedre er chancerne for, at man kan forsørge sig selv som pensionist. Her bør man se på nettoafkastet af ens pensionsinvesteringer, og sørge for at finde en pensionsudbyder, der leverer høje afkast ved en passende risiko. Skulle man ”grundet usikkerheden” vælge ikke at spare op til pension ”da det jo bliver modregnet alligevel”, er der en risiko for, at man kommer for sent i gang (eller slet ikke får sparet op) og derfor i sidste ender med at skulle gå på kompromis med ens frihed. Se ”hvornår skal jeg starte min pension” ”Link” http://pensionsbloggen.dk/hvornaar-skal-jeg-starte-min-pension/

2 centrale spørgsmål

  • Er dit hus din pension?
  • Og har du lyst til at flytte, når du går på pension?

Disse 2 spørgsmål en god øvelse at lave, ikke fordi det ene nødvendigvis afhænger af det andet, men fordi de efterhånden er mere forbundne end som så. Skal man have mulighed for at stoppe med arbejde, inden man opnår sin officielle efterlønsalder, skal man have en finansiering af perioden frem til kan få udbetalt sine pensioner, og her ville friværdien være et naturligt sted at finde midlerne. Tilsvarende, hvis man ikke den store pensionsopsparing, men ens økonomi er bundet i ens hus, kan et salg af huset være den eneste reelle løsning for at kunne få dagligdagen til at hænge sammen. At belåne ens hus uden en indkomst vil være en bekostelig affære, om end ikke umulig. http://pensionsbloggen.dk/er-huset-din-pension/

Der er jo så lang tid til jeg skal på pension…

Jeg kunne ikke være mere enig. Pension er en smule uhåndgribeligt for mange, fordi horisonterne er lange og forudsætningerne skifter mange gange i løbet af et opsparingsforløb. For at få det hele til at blive lidt mere jordnært, kunne du tage udgangs punkt i:

  • Forventer du, at dit privatforbrug vil falde med tiden?
  • Vil du være afhængig af offentlige ydelser?
  • Tror du, at du bliver boende i det område, du bor i dag?
  • Ved du, at der kommer større indtægter ”udefra”, eller har du i dag en større privat opsparing?
  • Hvordan skulle dit liv se ud, hvis du stoppede med at arbejde i morgen?

Mit råd er altså, at du fokuserer på de ting, du reelt har indflydelse på. Og at du ikke bruger for meget energi på at fintune pensionsopsparingen, så den spiller optimalt sammen med eventuelle offentlige ydelser. Du skal ikke nødvendigvis se helt bort fra fx folkepension og ATP, men betragt det som en muligt tillæg til din egen pension og koncentrér dig så om størrelsen af din pensionsopsparing, anden formue og evt. friværdien i et hus. Og hold det op mod dine ønsker til livet som pensionist.

Ender du med at stå i en situation, hvor du kan klare dig helt uden sociale ydelser, så glæd dig over den frihed i stedet for at ærgrer dig over, at du er blevet modregnet i nogle ydelser, som er beregnet til de danskere, der ikke har haft samme forudsætninger som dig selv.