Overordnet set kan man i dag vælge mellem en aldersforsikring, en ratepension eller en livslang pension. Tidligere kunne man også vælge en kapitalpension, som var kendetegnet ved, at man fik udbetalingen på en gang og  kunne trække indbetalingen fra i skat. Men den har man ikke kunne indbetale til siden 2013. Så pensionsagtigt som det næsten kan være, har jeg fundet et skema, der giver grundlæggende overblik over de forskellige pensionsformer, hvordan de påvirker din indkomst, og hvad mulighederne er:

 

Opsparingsform Livspension Ratepension Kapitalpension Aldersopsparing
Fordele - Penge hele livet - uanset hvor længe du lever

- Du kan indbetale så meget, du vil

- Fradrag i topskat Er kreditorbeskyttet indtil den udbetales.
- Vil sikre dig en indkomst i en lang periode

- Fradrag i topskat

- Er kreditorbeskyttet indtil den udbetales.
- Større engangsudbetaling,

- Du kan ændre til løbende udbetaling

- Afgift på 40 % i stedet for indkomstskat (37,3 pct. i 2015)

- Modregnes ikke i folkepensionens tillægsbeløbPåvirker ikke udligningsskatten.
- Større engangsudbetaling

- Modregnes ikke i folkepensionens tillægsbeløb

- Påvirker ikke udligningsskatten.
Ulemper - Du kan ikke få alle pengene udbetalt på én gang

- Du kan ikke ændre udbetalingsformen

-Hvis du vælger at hæve pensionen før tid, er afgiften 60 %

- Der kan ske modregning i efterløn og folkepensionens tillægsbeløb.
- Du kan ikke få alle pengene udbetalt på én gang

- Det er sandsynligt, at du lever længere end udbetalingen

- Maksimalt 51.700 kr. i indbetaling om året

- Hvis du vælger at hæve pensionen før tid, er afgiften 60 %

- Der kan ske modregning i efterløn og folkepensionens tillægsbeløb.
- Pengene kan være brugt for hurtigt

-Du kan ikke længere indbetale til kapitalpension.
- Pengene kan være brugt for hurtigt

- Det koster et fradrag på mindst 4 pct. hvis du kommer til at indbetale for meget i et givent år


- Hvis pension med fradrag ændres til at være uden fradrag, så skal du ændre din forskudsregistrering. Ellers vil du få en restskat året efter.


Det er altid rart med et skema, man kan følge, det giver om ikke andet et overblik. Det er selvfølgelig en god ide at vende det med en pensionsrådgiver, så du får sammensat pensionen på en måde, der passer med dine behov. I den forbindelse bør du undersøge om du:

  • Indbetaler via din arbejdsgiver til pension, eller har du muligheden for det?
  • Har mulighed for at få præmiefritagelse, der er en sikring af, at indbetalingen til pension fortsætter selv om du bliver syg?
  • Er sikret ved dødsfald, kritisk sygdom eller hvis du skulle miste evne til at arbejde.
  • Kan du få investeret pengene på en måde der passer dig?

www.pensionsinfo.dk vil du altid kunne finde et overblik over din nuværende situation, og hvordan din pensionstilværelse vil se ud med de nuværende forudsætninger.